Det her er seriøst sjov garagepunk og rendyrket rock’n’roll ‘tude. Bella and the Bizarre er et Berlinerband, der forener garagerockens rå intensitet med et… sjælfuldt og kædlerrøget strejf af R&B og soul. Med et spektrum af inspirationer – vi kan høre alt fra Wanda Jackson til The Remains, Eartha Kitt til Ramones – er de klar til at bringe dig i trance. Glæd dig til en koncert, der er lige så fængslende, som den er uforudsigelig!
COWPUNK! Velkommen til en sepia-farvet Hollywood western, med et twangy take på countrygenren og den oldgamle fortælling om hjertesorger, jalousi og trodsighed. Live er Jenny Don’t and The Spurs en sand tornado af temperamentsfuld countryrock, så hold på cowboyhat og -briller, spænd bolos-lipset og gør dig klar til et rowdy-howdy show!
Flaming Sideburns behøver vel ikke rigtig den store introduktion! Bandet har siden 1995 ført an og holdt den genremæssige fane højt på lige dele finsk og argentinsk.
Anført af den produktive svenske garagerocker Martin Savage, er denne udgave af en Martin Savage gang måske den skarpeste til dato! I slutningen af 2025 udgav de deres andet album fuld af dødeligt rock’n’roll og de leverer altid et brandvarmt rock’n’roll-show med både gulvtrampen og rumpe-rysten. Kom ned foran scenen og vær med!
15 år efter deres opløsning er Highway Child igen samlet for at give højenergiske koncerter. Efter en pludselig opløsning tilbage i 2011, samledes bandet sidste år. Og hvad bragte dem sammen? Et løfte til en fan. Hun var blevet lovet en koncert til hendes runde fødselsdag af både Highway Child og Magtens Korridorer, og da man skal holde hvad man lover, så stillede begge bands op. Til den koncert beviste bandet, at de stadig kan vælte et publikum bagover og brænde en scene ned. Og heldigvis for os, smagte den koncert af flere!
Fødevaregodkendt! Guttergodkendt! MFC Chicken blev dannet tilbage i 2010 oven på en faldefærdig fried chicken-butik i London. Bandet spiller rå, saxofondrevet rock’n’roll om fastfood og knuste hjerter.
Hvis du elsker at danse, længes efter at høre rock’n’rollen ført tilbage til sine rødder og er sulten efter det mest fedtede indslag på rhythm & blues-dansemenuen - så er du uden tvivl klar til MFC Chicken.
Ølmaven er tilbage! Bandet der smider URF! i SURF! og som efterhånden må anses som en art husband, kommer og sætter ild til dine dansesko. Tremolo spillede til den første Gutter Island, til vores 10-års jubilæum, til det (fuck corona) forsinkede 20-års jubilæum og NU bare fordi de durkdælmdytme er fede!
Siden deres selvbetitlede debutalbum udkom i 2023 har Split dogs haft FART på. Kendt for deres karakteristiske, mavepustende og hæsblæsende lyd, har de på rekordtid opbygget en både trofast og stadigt voksende fanskare. Vi glæder os til at blive ramt durk i ansigtet af deres rå og energiske sceneoptræden, hårdtslående hooks og smittende tekster.
If it aint broken, ikke?! The Monsters er en trio, der blev dannet i 1986 i Bern. Deres lyd er fuzz-gennemsyret 60’er-garagepunk, vild teenage-trash-rockabilly, primitiv rock’n’roll og black metal-boogie. Kort sagt: enkel og kompromisløs one-riff trash-rock.
Så er der japansk legende-punk for alle pengene! Smallspeaker er indbegrebet af rå energi. Det’ punk som forholder sig fuldstændigt nihilistisk til både samfundets og genrernes snærende bånd og som har en uafhængig og kompromisløs DIY-ånd, der er uden sidestykke.
Bandet består af Hiroshi Otsuki, Homma og Daisuke Matsuoka, som alle er nuværende eller tidligere medlemmer af japanske punkbands som Registrators, Brightliner, Car Crush og Keen Monkey Work. Det er råt, snotnæset og rasende. Den knirker, brager og skriger dig direkte i ansigtet. På vegne af bandet, skal vi hilse og sige: Hold dig væk, hvis du ikke kan klare det!
Sweatmaster eksploderede ud af Finlands undergrund omkring årtusindskiftet og spillede sig hurtigt helt frem i frontlinjen af højenergisk garagerock med en eksplosiv blanding af rå intensitet og tordnende riffs. I 2022 vendte de retur for at spille en enkelt jubilæumskoncert - som blev til et fuldtonet comeback! Nu er Sweatmaster tilbage, hvor de hører hjemme, med fornyet energi. Spænd sikkerhedsselen!
ROKETS er kendt som et eksplosivt og elektrisk liveband og leverer rendyrket rock’n’roll fra Helsinki, Finland. Det er primitivt og højenergisk rock’n’roll der for alvor har fået luft under vingerne og er klar til at gribe verden om struben – pas på!
Killer Kin spiller benhård, højenergisk rock’n’roll som trækker gevaldigt på legender som Radio Birdman, AC/DC og Motörhead.
De fem gode venner på kryds og tværs udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2023 og har siden da gennemført to europæiske turnéer og bakset den svære 2’er sammen, som udkommer til efteråret!
Måske dansk garagerocks best kept secret. Denne multinationale powertrio leverer sprængfarlig blanding af 60'er garage, melodisk punk og udsyret beat med manisk dansk gadedrengelyrik.
https://open.spotify.com/artist/2moymOHn9GwaWZoHemYzVc?si=VSW-GIndShyHsYB3LxfPpw
DMZ- og The Lyres-legenderne Peter Greenberg og Mike Lewis slår sig sammen med Jake Starr & The Delicious Fullness til en eksplosiv omgang rock’n’roll fyldt med fuzz, beskidt lyd og manisk stomp!
Sammen som Starr And The Czars leverer de det, de selv kalder The Unauthorized Garage Gospel — en fuzz-indsmurt, forstærkersprængende lyd, der lever på ren rå intensitet.
Inspirationen stammer uden tvivl fra både Melbourne og weirdopunkbands fra den amerikanske midwest. Det er skævt, aggressivt, virkelig catchy og Gob Psychic har hurtigt skabt et begejstret og dedikeret følge på de små, svedige DIY spillesteder og festivaler i Europa.
De kaotiske og smadrede liveshows efterlader dig med et kæmpe smøret smil på læben og en lyst til STRAKS at starte 157,4 nye bands!
Bostons MUCK & THE MIRES blev engang beskrevet som “en blanding af The Beatles anno 1964 og Ramones” af Kim Fowley. Gruppen har opnået international anerkendelse og har en kåring som USA’s bedste garagerock band med i bagagen!
Bandet har været verden rundt og tilbage igen og den nuværende besætning består af Muck (ex-The Queers) på vokal og guitar, Jessie Best på trommer, Pedro Mire (ex-The Apehangers) på leadguitar samt den mangeårige bassist John Quincy Mire.
WEBSITE: http://muckandthemires.com
MUSIC: https://open.spotify.com/artist/7zWPqqMyNKebuvCs2t6WCv
Det er lunger og de er RÅDNE. Kom med når der spilles detroitpunk, (tænk på MC5, Death og Sonic's Rendezvous Band) blandet med tidlig hardcorepunk.
Vi skal høre intens riffrock og på soniske udflugter der både hylder lykken ved psykofarmaka, den fallerede, fordrukne og afdøde finske skihopper Matti Nykänen og det fugtige og kinky.
Chavs (DK) er nørrejysk proto-punk, som tager dig - og alle os andre - med på knallertens twin-seat og sporanstregs ud i det blå. Forvent kækt dansksproget og let på tå håndspillet pigtrådsrock, med sange om at køre knallert, være turist i tilværelsen, ryge tjald, være forelsket og forsvinde i klitterne.
Chavs henter deres inspiration fra danske 60’er/70’er-film, spaghettiwesterns, støvede landeveje, 7” b-sider, saltvand, lyng, grøn tobak og blå røg. Det er lyden af dansk midsommer, de lyse nætter og totaktsmotorer.
Børnene der aldrig blev voksne. Som et af de ældste punkbands (måske i verden?), har dette band været igang siden 1976! Deres eponyme debutalbum er en absolut klassiker, hvis indflydelse man stadig kan mærke her 50 år senere.
The Kids’ koncerter er en velkendt energi-overdosis, med hurtige riffs og dundrende trommer. Her er skåret helt ind til benet og intet tid til hverken at småsnakke eller få vejret. Skønt!
PJOLTERGUYS er Oslo-punkrock, når det er allerbedst – med et twist! Fængende, vredt og kontant. Det her er helt klart noget, du ikke har lyst til at vågne op og opdage, at du gik glip af. Efter at DANGER!MAN gik i opløsning for et par år siden, besluttede Roger og Tom, at 30 år sammen i bands langt fra var nok. De startede derfor et helt nyt band fra bunden. Denne gang med fokus på fængende punkrock frem for hardcore – slagkraftigt, men stadig melodisk.
Sidste år faldt de sidste brikker så på plads, PJOLTERGUYS er født og de inviterer forbi til en bajer eller 10!
The Lords of Altamont (US) er råt rock’n’roll vildskab!
I en sky af sort røg har det amerikanske band stået fast, last og brat siden årtusindeskiftet som det ultimative bevis på ‘if it aint broken, don’t fix it!’. I Gutter-regi bliver det næsten ikke mere renskåret - glæd dig!
The Ringo Jets vender tilbage til rendestensøen! Og vi håber at du også er klar til at blive kørt over af frontkvinde Lale Kardeş og resten af holdet. Det her er råt og DIY’et, det er en fusion af garage, psykedelisk og alternativ rock der blæser både sokker og sokkeholdere af, og vi glæder os til at vise jer alle sammen hvorfor lige netop dette band mest deres smittende spilleglæde er Tyrkiets mest spændende rock-eksport.
SÅ SKULLE DET DA NÆSTEN VÆRE POWERGRILL.
Som et af de originale bands fra den aller første Gutter Island, træder bandet her sejrende ind på scenen. Det originale line-up har ligget i punkrock træningslejr, og hvis du er til lange lorte guitarsolo'er eller noget med violin eller blokfløjte, så bliver du bare væk.
Forvent lige dele kaos, sing-a-long og trampen rundt.
Som medstifter af det ikoniske band Dead Moon, har Toody Cole sammen med sin mand Fred Cole, skabt en rå, kompromisløs lyd, der har dannet en levende bro mellem original amerikansk garagerock fra 60'erne og punk-, garage- og tidlige grunge-bevægelser.
Efter Fred Coles død, hylder Toody Cole & Her Band (US) nu den råhed, følelsesmæssige tyngde og selvstændige ånd i Dead Moons bagkatalog og leverer sangene med både fornyet fart og ærbødighed.