Jan Sneum prisen
Jan Sneum prisen er etableret i forbindelse med 25-års jubilæet for den første Gutter Island Garage Rock Festival.
Prisens formål er at ære og anerkende en person eller gruppe af personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at fremme garagerock-genren i Danmark, og som dermed støtter Gutter Island foreningens formålsparagraf.
Prisen er opkaldt efter den legendariske musikjournalist Jan Sneum. Jans betydning for garagerockens udbredelse i Danmark har været enorm: både gennem hans virke som journalist, som med-initiativtager til Gutter Island Festival i 2000, som ivrig reporter fra Gutter Island, og ikke mindst hans aktive og begejstrede støtte til garagerockens bands og solister i ind- og udland, helt frem til sin død i 2020.
Prisen uddeles af Foreningen Gutter Islands bestyrelse. Ved den første uddeling til Gutter City 2025 er prisvinderen valgt ved afstemning internt i den siddende bestyrelse, der er valgt ved generalforsamlingen i marts 2025.
Fra 2026 og frem åbnes der for indstillinger via hjemmesiden således at alle medlemmer af Gutter Islands forening ´kan indstille. Modtagere af prisen kan aldrig være siddende medlemmer af Gutter Islands bestyrelse eller styregruppe.