Dansk dansk dansk
The Preachers
Er du til fuzz? Er du til punk? Er du til syre? Så mød dit nye yndlingsband! Med fuzzpedalen i bund og riffs der klæber til din hjerne, spiller The Preachers en knivskarp omgang garagerock. Det larmer og det varmer.
Hvis du er til denim-jakker og torsdagsbajere, så er der altså ingen vej udenom at give dem et lyt!
BIG MESS
De københavnske punks/powerpoppere Big Mess er ren hooks og energi. Melodi, høj guitar og endnu højere BPM i en tidløs kombination af inspiration, er Big Mess for tiden inde i en fase hvor de udviser total dedikation til det ultimative hit.
Big Mess’ musik er intuitiv og ustoppelig - lige dele klassisk pop og hardcore punk effektivitet. Bandets sange er både inderlige, relaterbare, sjove, dumme og frem for alt super catchy.
De Høje Hæle
16 år er der gået siden De Høje Hæle for første gang slog tonen an og kastede sig ud i at ramme kammertonen! Det er aldrig lykkedes, men med en ny mand bag tønderne, giver hælene det endnu et skud på Gutter Island! Du kan stadig forvente at du enten falder for hælene eller også falder du fra. Husk dit kikkertsyn og hop ombord i ufoen og tag en tur i rutsjebanen. Så tænk frem, og se dig ikke tilbage når du bliver blæst bagover.
Dead Racoon Riot
Det er surf og western. Det er vildt, smukt og dansevenligt! Dead Racoon Riot tager dig på en rejse gennem filmiske universer og storslåede lydlandskaber, hvor spioner og bevæbnede outlaws lurer rundt om hvert et hjørne. En episk fortælling med mexican standoffs og hæsblæsende jagt på hesteryg gennem golde ørkener, forbi det brusende hav til bjergenes tinder. Voks surfbrættet, grib seksløberen og kom med!
Gorilla Angreb
Gorillaen stikker sit ækle hoved ud af busken (...igen igen) med en lille håndfuld udvalgte shows. Og hvad er mere end oplagt end at vi skynder os at booke dem til Gutter! Det var et HIT da de spillede i 2018 - mon ikke det bliver det igen. Der vil som altid være tale om enkel, rå, melodisk og sammenspillet, M/K vokal, punkrock med en håndfuld garage-RNR. Tænk X og Ramones i et KBD orgie! Til de nytilkomne er Gorilla Angreb et form for legende band! Originalt aktive fra 1999-2007 med turnéer i Europa, Island, Japan, Australien og USA på trods af alle sange er på dansk. Gendannet i sommeren 2016, hvor de udsolgte alt hvad de rørte ved. Efter et par år i hi, lægger gorillaen an til endnu et angreb. Og vi glæder os!
Imperial Shark
Imperial Shark er et frygtindgydende garagerock band fra den alternative rockscene i København, som henter inspiration fra svenske neo-garage punk bands som The Hives, C.Aarme og Satan Takes A Holiday. Bandets lyd er en spændende blanding af garagerock, punk, blues og sludge. Med utæmmet energi og en følelse af absolut nødvendighed, skræller bandet deres sange ned til kernen og Imperial Sharks liveoptrædener er en oplevelse, man ikke må gå glip af!